Tilbage i 2010 vedtog den borgerlige regering under Lars Løkke og nærmere bestemt, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at målsætning skulle føres til handling. Det resulterede i en vedtagelse eller for nogen måske et indgreb? Den lader vi stå ubesvaret. Målsætningen, som blev til handling dengang, bestod i, at alle statslige arbejdspladser skulle formulere en politik for maden for at fokusere på sundhed. Det gjorde, at mange fik indført en frokostordning og særligt en sund frokostordning. Det er der nok ikke mange, der tænker noget ved i dag, fordi de fleste arbejdspladser tilbyder sund mad. Man kan også argumentere for, at der er en fornuftig evidens bagved beslutningen om at fokusere på sund mad frem for fed og tung mad. Det er en fordel for de ansatte og for arbejdsgiveren, for det betaler sig både i fysisk forstand og i overført betydning. Undersøgelser foretaget af Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at den enkelte medarbejder har et bedre helbred og mere energi og overskud. For arbejdsgiveren ligger der en fordel i, at medarbejdere har et lavere sygefravær og et større medarbejderengagement. Men der har også fordele for samfundet, eftersom det belaster sundhedsvæsenet og sociale ydelser mindre samt øger produktiviteten på arbejdspladsen. Måske fandt nogen det invaderende dengang, at regeringen gik ind og nærmest bestemte, hvordan danskere på statslige arbejdspladser skulle spise. Men i dag er det blevet en vane for os, og det sunde valg virker dermed naturligt.

Danskernes vaner

I dag er den sunde mad-diskussion overtaget af den klimavenlige mad-diskussion. Er det for invaderende, hvis en regering skal bestemme, hvorvidt du bør spise mere klimavenligt eller er det en individuel beslutning? På sin Instagram skrev nuværende statsminister i 2023 Mette Frederiksen, at hun, for at være klimavenlig vel og mærke, skærer ned på kød i sin kost. Det førte til diskussion blandt folk på sociale medier og gav anledning til, at journalisterne under interviews spurgte uddybende ind til, hvorvidt Mette Frederiksen vil opfordre folk til at spise mindre kød. Først og fremmest opstod der en stor kritik på sociale medier rettet mod statsministeren, da mange ikke mente, at “mindre kød” var løsningen på den klimakrise, verden befinder sig. Det lå mellem linjerne hos nogle, mens andre var mere direkte, som anklagede Mette Frederiksen og hendes regering for ikke at tage klimakrisen alvorligt nok. Når statsministeren er blevet spurgt ind til hendes holdning vedrørende at diktere eller kræve mere af danskernes forbrug- og madvaner, afviser hun tydeligt, at det hører under hendes foretagende. Derimod retter hun svaret hen mod den velkendte kostpyramide, som vistnok skulle være anbefaling nok for danskerne. Eller hvad? For er det i virkeligheden en regerings ansvar at være på forkant og “manipulere” samfundet til en god vane, de endnu ikke har mærket, de har brug for? 

For selvom klimadebatten fylder meget i det danske mediebillede, i samfundsdebatten og på den politiske dagsorden, så er danskerne de dårligste i hele Europa til at mindske kødforbruget. Danmark er et landbrugsland og vores kost er præget af kød og mejeriprodukter. Anbefalinger fra eksperter mener, at vi i vores kost skal inddrage bælgfrugter langt mere og erstatte det med kød. Men det ligger til vores natur, og det er for mange ikke en del af deres vane at tænke bælgfrugter ind i kosten. Ja, faktisk er der nok mange, som ikke ved, hvad bælgfrugter er. Det er blandt andet linser og bønner, som hører under bælgfrugter, hvilket er proteinrige fødevarer og derfor oplagt at erstatte kød med. Det har et meget lavt klimaaftryk og er desuden godt for hjertet sundhed, da det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Politisk indflydelse

Forskning peger på, at der skal politisk vilje til for at ændre madvanerne i de offentlige køkkener. Men skal der også politisk vilje til at ændre de private køkkener hjemme hos danskerne? Det er en etisk balancegang, for vi står i en klimakrise, så i princippet burde alle midler tages i brug. Man vil aldrig kunne diktere, hvad danskerne skal spise, men sætter man en mere klimavenlig retning, så kan det være, at danskernes vaner etableres helt automatisk, som de sunde vaner har sneget sig. Vaner kommer nærmest altid for at blive.

Amager er et område i rivende udvikling. Flere og flere bygninger bliver bygget med henblik på private boliger samt erhvervsejendomme. Derfor er det vigtigt at have en låsesmed, som du kan stole på, når du har lukket dig ude eller skal have monteret en lås.

Københavns Låsesmed på Amager stræber altid efter at være dit foretrukne valg, når du står med et låseteknisk problem. Med lokal tilværelse på Amager er vi aldrig langt væk, når du har brug for en erfaren og effektiv låsesmed.

Man kan spille bordfodbold på mange måder; nogle er meget afslappede omkring deres spil og bruger det mest som en form for underholdning sammen med gutterne (typisk i kombination med et par store fadøl), mens andre går op i det med liv og sjæl og spiller måske på professionelt niveau.

Men uanset hvor længe og hvor meget man har spillet bordfodbold, har man sikkert overvejet boldens rolle i spillet. Ville den her teknik virke bedre, hvis bolden var lavet i et andet materiale? Hvordan påvirker bolden spillets sværhedsgrad? Og hvad gør bolden for hastigheden?

I en tætbefolket by som København kan det ikke undgås, at én engang imellem låser sig ude, er udsat for tyveri eller har smidt bilnøglen væk. Det sker nok oftere, end man lige tror.

Desværre er det ikke alle låsesmede, som har fået øje på behovet for hjælp efter kl. 17 i hverdagen og i weekenden. Derfor føler mange sig fortabt og frustreret, da der er lang tid til, at de åbner mandag, når man står låst ude af lejligheden lørdag nat.