Træpiller – køb billige træpiller af god kvalitet til at fyre op i hjemmet med

Står der et pillefyr i stuen så få gode tips omkring køb af billige træpiller her. En palle med træpiller af god kvalitet kan bestilles hos forhandlere i både Danmark og udland.

Nærmer vinteren sig, og skal du ud og investere i nye træpiller? I så fald, så få gode råd omkring indkøb af træpiller i dette indlæg, hvor jeg vil fortælle mere om, hvor du kan finde fordelagtige tilbud på fyring til dit pillefyr.

træpiller

Hvad bør træpiller koste?
Hvad piller bør koste er noget, som jeg synes er svært at give et generelt svar på. Dette skyldes, at prisen ikke er den eneste faktor, som du skal tage højde for. I tillæg til prisen, så skal du også holde øje med træpillernes kvalitet mht. vandindhold, askeprocent og slaggerprocent.

Min erfaring er her, at du især skal holde øje med tilbud på piller, som er næsten for gode til at være sande. Hvis prisen på pillerne er alt for lav, så kunne det også indikere, at de ikke brænder særligt godt – og så er man jo lige vidt.

Dog vil jeg mene, at prisen for en palle med piller typisk bør ligge på mellem 1500 og 2000 kroner. Dette prisleje er ikke for højt samtidig med, at du er rimelig sikker på, at du køber et produkt af en fornuftig kvalitet.

Hvor kan jeg købe træpiller?
Træpiller kan enten købes i Danmark eller i Tyskland. Jeg vil her især anbefale dig at undersøge muligheden for at investere i tyske piller, da disse traditionelt er langt billigere end de danske.

Årsagen til dette er, at tyske pille kun har en moms på beskedne 7 procent, mens at den i Danmark er 25 procent.