Operation af øjne – det skal du vide

Dit syn er en af ​​dine mest værdifulde sanser, hvorfor du skal passe godt på dine øjne. Hvis synet bliver påvirket af øjenlidelser eller synsfejl, kan det have en betydelig indvirkning på livskvaliteten samt evnen til at udføre daglige aktiviteter. Øjensygdomme giver udfordringer, og det begrænser mange i hverdagen, men nyere teknologi inden for laseroperationer gør, at operation af øjne kan udføres til præcision. En øjenoperation kan være en effektiv løsning til at forbedre og korrigere synet samt genoprette synsfriheden, så man ikke længere skal gå med briller eller kontaktlinser.

Operation af øjne kan ske på flere måder, da der inden for øjenkirurgi er flere discipliner. I det følgende vil du blive klogere på typer af øjenoperationer, de procedurer der er og fordele ved operation af øjne.  

Typer af øjenoperationer

Det er ikke alle øjenoperationer der egner sig til alle former for øjensygdomme, hvorfor man bør undersøges af en øjenlæge, så denne kan vurdere, hvilken type der kan give patienten det bedste resultat. Formålet med en øjenoperation er at forbedre patientens syn, så synet bliver skarpere. Det vil øge dennes livskvalitet betydeligt, når denne kan gemme briller eller kontaktlinser i skuffen.

LASIK (Laser-Assisted In Situ Keratomileusis)
Inden for øjenkirurgi – herunder øjenlaseroperationer findes LASIK, der er blandt de mest almindelige metoder, som øjenlæger anvender, når en patient skal have foretaget en operation af øjne. LASIK-operationer anvendes, når en øjenlæge skal korrigere nærsynethed, langsynethed og astigmatisme. Proceduren ved genne operation sker ved brug af en laser, men inden denne laser tages i brug, skal øjenlægen skabe en tynd flad på patientens hornhinde. Det gør at laseren kan behandle øjet, så man med LASIK kan omforme hornhindens krumning. Når behandlingen er sket inden for få sekunder, kan øjenlægen lukke for flappen igen, og patienten kan inden for kort tid få et forbedret syn.

PRK (Photorefractive Keratectomy)
PRK er som LASIK også en øjenlaseroperation, men der er forskel i proceduren for behandlingen. Forskellen ligger i, at en øjenlæge ved en PRK-operation ikke skaber en flap som ved LASIK. I stedet for at skabe en flap, fjerner øjenlægen det øverste lag af hornhinden. Herefter anvendes en laser til at omforme det underliggende væv i det øje, som opereres.

Kataraktoperation
Katarakt er en synslidelse, som ses hos ældre patienter, da linsen i øjet bliver grumset. Proceduren ved denne øjenoperation omfatter derfor, at øjenlægen fjerner den grumsede (katarakt) linse for at erstatte det med en kunstig og klar linse.

Korneatransplantation
Hvis en patient skal have foretaget en korneatransplantation, involverer det, at denne skal have udskiftet beskadigede eller uklare væv i hornhinden. Det sker ved, at det uklare væv erstattes med sundt donorvæv. Det er en procedure, som kræver et kirurgisk indgreb, og det er ved mere avancerede former for hornhindesygdomme eller skader i øjet, at denne operationstype tages i anvendelse.

RLE (Refraktiv linseudskiftning)
Hvis en patient ikke egner sig til en laseroperation – fx LASIK, kan øjenlægen anbefale, at patienten for udført en RLE-operation. Proceduren ved RLE sker ved, at øjets naturlige linse fjernes. Den naturlige linse erstattes af en kunstig og klar linse, så patienten opnår korrigering af synsfejl – fx nærsynethed, langsynethed og astigmatisme.

Fordele ved operation af øjnene

Synskvalitet – Det er ingen overraskelse, at den mest indlysende fordel ved en øjenoperation er, at patienten opnår forbedring af dennes synskvalitet. Efter en vellykket øjenoperation kan mange patienter opleve, at de bliver brillefrie.

Livskvalitet – Forbedret synskvalitet har alt andet lige en positiv indvirkning på patientens livskvalitet, da denne for nemmere ved at udføre daglige aktiviteter. Livskvaliteten kan bl.a. måles på den frihed og bekvemmelighed, som patienten vil opleve efter operationen.

Besparelser – Operation af øjne er en investering, men den er langsigtet, hvorfor man kan opnå langsigtede besparelser på fx briller, kontaktlinser og vedligeholdelsesomkostninger.